En nat kunne jeg ikke sove, jeg havde simpelthen for meget energi og inspirationen strømmede ind. I stedet for at forsøge at sove, gik jeg op på mit kontor. Den seneste tid er det som om, solen er kommet igennem, som en bevidsthed, der gerne vil lære os mennesker noget, og jeg havde lyst til at begynde at skrive noget ud fra den inspiration. Jeg har på det seneste fundet ud af, at solen befinder sig i starten ef en ny solcyklus. Solens cyklus varer 11 år, og starten kendetegnes ved, at der er særigt mange såkaldte “soludbrud”, hvor solens partikler mere koncentreret rammer vores atomsfære. Det er derfor, vi har kunnet opleve særligt meget nordlys i år.
Samtidig ved jeg, at nætterne bare indeholder en helt særlig klarhed, som gør det lettere for kreative impulser og universelle budskaber at komme igennem. Derfor lagde jeg mig på sofaen på kontoret og satte min I-pad til at optage dette budskab fra solen til dig. Min lidt grødede stemme skyldes altså tidspunktet på døgnet. Beklager:) Jeg ønsker dig en dejlig sommer solhverv.
Du kan lytte til og/eller læse budskabet fra solen liger her:
“De solpartikler, som udsendes fra soludbrud, har en særlig højtvibrerende frekvens. Når de med deres kodning rammer din energikrop, så påvirkes din bevidsthed. Den samme kodning ligger latent i dig som en knap, der kan tændes via et intermagnetisk felt, som er astrologisk interpendent. Det vil sige, at feltet kun eksisterer i kraft af den sammensætning de astrologiske elementer har i galaksen.
Du skal nok til at opleve dig selv mere som en naturlig del af dette spændingsfelt.
Du er en del af galaksen, og galaksen er en del af dig ned i de mindste bestanddele af dig. Og galaksen er en del af et intergalaktisk netværk, som er i en konstant ekspansion. Det vil sige, at den bevidsthed, det lys og den energi, vi kan benævne som den grundlæggende skaberkraft, er i ekspansion. En grundlæggende bevidsthed, som eksisterer subatomart og uden for tid og rum.
Så det vil sige, at når vi nu siger en evig ekspansion, så skal du ikke se en lang tidslinje for dig, som fortsætter ud i det uendelige, men i stedet for erstatte tidslinjen som du kan gå på, med en idé. En idé har ingen form. Den eksisterer uden for tid og rum.
Du kan vælge at skabe noget fysisk ud fra en idé. En idé – en klar drøm, en tilstand af væren i konsensus med alt. En tilstand, hvor du er interforbundet. Som en regndråbe, der lander i havet. Som når solens lys reflekterer i vandoverfladen. Du kan opleve det, men du kan ikke gribe om det. Du er lys. Ganske vist med frekvenser, som din fysiske hjerne ikke er stand til at opfange inden for et normalt fysisk spektrum.
Men i kraft med af at din bevidsthed vokser, og udvider sig i takt med at universet udvider sig, så vil det spektrum af lys, som du er i stand til at registrere som fysisk væsen, også udvide sig.
Du vil begynde at opleve nyt lys omkring dig. Du vil begynde at opleve dig selv og andre, og det liv du lever i et nyt lys.
Det skal ikke kun forstås i overført betydning, men også helt konkret, at du kan opleve lys, lysglimt eller lys for dit indre øje, som du måske i første omgang tænker: ”Er det tilfældigt eller bare noget, der kan forklares på anden måde?”.
Men det er andre frekvenser, som du åbnes for i takt med, at den sol du er forbundet med, sender dig hilsener hjemme fra.
Det er et kosmisk lag i din kosmiske bevidsthed, som vækkes. Det er dit lys, som vækkes.
Tak”
Kanalisering og digital kunst af Line Rune Balling